Dansk Erhvervs Talentpris

Dansk Erhverv har i samarbejde med Niels Brock Fonden etableret legatet ’Dansk erhvervs talentpris’ til hvert af de 5 Niels Brock gymnasier på 25.000 kr. Med udgangspunkt i områderne ’handel og økonomi, etik og digitalisering’ skal eleverne arbejde med en udvalgt case-virksomhed som udvælges blandt Dansk Erhverv medlemsvirksomheder. Der skal arbejdes på en problemstilling som virksomhederne og gymnasiet i fællesskab stiller masterclasseleverne. Hensigten er at styrke elevernes forståelse af etik i en erhvervsøkonomisk kontekst.


Legatet knyttes an til en masterclass på hvert af gymnasierne. Masterclass omfatter tre forløb, der afvikles i samarbejde mellem case-virksomhederne og gymnasierne. Eleverne skal efter sidste forløb aflevere et skriftligt produkt til bedømmelse og udvælgelse samt til at blive indstillet til legattildeling. Udvalgte projekter udtages til en mundtlig præsentation.


Der udvælges op til 25 elever fra 3’g klasserne til hvert masterclassforløb og eleverne arbejder i grupper af tre deltagere i hver gruppe. Der er maksimalt otte grupper pr. masterclassforløb.


Masterclass:
Hvert masterclassforløb udvikles og gennemføres særskilt for hvert gymnasium og sker i et samarbejde mellem den udvalgte case-virksomhed og gymnasiets undervisere. Masterclass gennemføres med tre forløb af tre timer. Case-virksomheden vil bidrage med spændende og relevante oplægsholder(e) til det første af de tre forløb. 

 

Proces:
Kick-off finder sted i november og kåringen af vinderne finder sted i februar det efterfølgende år.

På baggrund af præsentationerne udvælges de endelige projekter der skal indstilles til at modtage legatet ’Dansk erhvervs talentpris’. I bedømmelsesudvalgte sidder én representant for case-virksomheden, én repræsentant fra Niels Brock Fonden, én underviser samt én rektor/vicerektor.

 

Produkt:
Aflevering af skriftlig gruppeprojekt på 15 normalsider. Det skal have en form af en executive report uden bilag. De projekter der udvælges til at gå videre skal præsenteres mundtligt af grupperne, hvor der på 45 minutter skal gennemføres såvel præsentation (max 15 minutter) samt svar på efterfølgende spørgsmål fra bedømmergruppen.

 

Legatoverrækkelse:
Præsentationer afvikles på de enkelte gymnasier og den umiddelbart efterfølgende legatoverækkelse, på 25.000 kr pr. Niels Brock gymnasie, foregår hos Dansk Erhverv i børsbygningen. 


Dansk Erhvervs Talentpris 2024  


5. marts 2024


Dansk Erhvervs Talentpris er igen blevet afviklet for 6. år i træk med stor succes.


Læs mere

Fem dygtige grupper
vandt Dansk Erhverv
og Niels Brock
Fondens Talentpris


22. februar 2023


Ved en prisuddeling på Børsen i København blev fem dygtige vindergrupper hædret med Dansk Erhverv og Niels Brock Fondens Talentpris.Sammen med prisen følger 25.000 kr.


Læs mere